Basis tegning til animation

Målgruppe: Er blevet testet med gode resultater i udskoling, efterskoler og gymnasier. Sproget kan justeres og simplificeres til de yngre klasser.

Rettigheder: Materialet er til frit brug, med intentionen om at hjælpe lærere der vil bruge animation, til at nå de unge og bringe kreativitet og æstetik ind i den digitale alder.

Dette blogindlæg er en opsummering af den undervisning jeg ofte giver på første-dagen ved gymnasiet og efterskoler. Niveauet varieres en smule efter klassen forkundskaber, men passer generelt til alle uanset niveau.

Læs hele forløbet igennem og tilpas til eget behov, god fornøjelse.

Lektion 1 – 45 minutter

Se inspirationsfilmen “Drops” der er en animationsfilm, bestående af 2500 unikke håndmalede akvareller. Sidst i filmen er der et kig bag scenerne.

Teori A – de 3 faser

Når man skal lære at tegne en figur til animations-film, kan man til at begynde med, bryde tegningen op i tre kronologiske faser.

1. Livskraft (andre ord: force, line of action etc.)
En blød skitse, hvor tegneren forsøger at mærke figuren “indefra”. Hvor ligger vægten? Hvor strækker kroppen sig? Hvor trykker den sig sammen?

2. Form (andre ord: Shape language, volume, basic shapes etc.)
Hvilke geometriske former består figuren af? Brug så simple former, som muligt. Er formen du bruger beslægtet med en firkant, en cirkel eller en trekant?

3. Detaljer (andre ord: Rentegning, clean up, tigh down etc.
Sæt øjne, hår og detaljer på der er vigtige og siger noget om din figur og hvordan han/hun har det. Hvis du har brugt mange streger i din skitse, ryd da op i dem med et viskelæder.

NB Det er ikke vigtigt at hæfte sig ved ordene jeg bruger, men vigtigt at forsøge at bryde tilgangen til tegningen op i faser, for at skabe en struktur der giver ro og overblik til at lære af processen.

Praktisk opgave A – Skab en karaktér

Materialer: Papir, blyant, blyantspidser, viskelæder.
Ekstra materialer(valgfri): Ipad, Pro Create(app) og apple pen.

Giv hver elev en makker i klassen, og fortæl dem at de skal lave en “karaktér” af vedkomne der ville kunne bruges i en tegnefilm eller serie. Emnerne kan være Magisk realisme(harry potter etc.), Robot eller Monster.

I første omgang tegnes denne karaktér blot på et stykke papir.
Hele figuren, fra top til fødder, skal ca. fylde et halvt A4 ark, A4 arket kan foldes på midten og skabe en linje hvortil tegningen må gå.

Tegningen er dels fra fantasien, men skal inkorporere elementer der repræsenterer en makker. Det kan være et ur, nogle briller, en særlig frisure eller noget fjerde der gør figuren genkendelig.

Præsentation

10 minutter før tid. Vises tegningerne frem og læreren spørger til og ser om eleverne forstår at dele deres tegne process op i 3 stadier. Hvis enkelte elever er meget tidligt færdige, kan de lave en ekstra karaktér af en ny makker, på den anden side af det foldede A4 ark.

Fortsæt derefter til Lektion 2/3 – Digitaliser din karaktér.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *